Psykoterapi/Coaching Mark Nordahl
Psykoterapi/Coaching Mark Nordahl
Gå til:
Min terapi
”Bliv mødt hvor du er”
Som klient hos mig er du, eller I, naturligvis i centrum.
Du vil blive mødt, der hvor du er, vi vil sammen sætte et mål for hvor terapien skal bringe dig hen og vi vil løbende evaluere, for at sikre, at vi bevæger os i den retning du ønsker.
1 terapisession koster 600.-
1 session varer mellem 1 time og 15 min og 1 time og 30 min
Der betales kontant efter sessionen.
For afbud senere end 24 timer før sessionens start opkræves fuld betaling.
Terapien foregår normalt i lokale på Amtmandsvej 4300 Holbæk
Hvad er hvad?
Meget kort fortalt bruger jeg coaching til at hjælpe klienter med at sætte sig et positivt mål, for hvad de vil opnå og til at finde veje dertil.
Og psykoterapien til at bearbejde eventuelle ”forhindringer” klienten måtte møde i sig selv.
ID psykoterapi står for Integrativ og Dynamisk psykoterapi.
Hvilket vil sige, at den Integrerer værktøjer og teknikker fra flere af de store hovedtraditioner inden for psykologien, at den er Identitetsorienteret (tilpasser sig den enkelte klient og dennes behov), og at den er Dynamisk (kraftfuld)
Desuden følger jeg
psykoterapeutforeningens etiske regler.
Og her kan du læse
Psykoterapeutforeningens definition af psykoterapi.
Livet består af oplevelser
De fleste af os vil, på livets vej, opleve at møde forhindringer. Forhindringer som måske gentager sig, eller som kan synes uoverstigelige eller bare uretfærdige.
Jeg tror at disse forhindringer eller kriser i livet. Kan lære os noget om hvem vi er, kan udvikle os. Det der for den ene er en katastrofe, er en udfordring for en anden.
Hvem har ansvaret for dit liv?
Når vi i livet møder modstand, kriser, sorger eller bare føler, at vi mangler noget,
er det nemt at skyde skylden på omgivelserne.
Bemærkninger som:
Det er samfundets skyld,
min kone/mand forstår mig ikke,
mit arbejde giver mig stress,
det
er også på grund af de andre osv.
Letter os for noget af ansvaret for vores eget liv.
Men uden ansvar har vi heller ikke indflydelse og mulighed for at vælge vores egen vej i livet.
Al forandring starter i dig selv.
Gennem psykoterapi bliver du bevidst om, hvilken rolle du har i det der sker, og
du får værktøjer og støtte til at tage ansvar og skabe den forandring du ønsker.
Jeg ser mennesket som bestående af en mangfoldighed af sider eller former, med tilhørende
egenskaber og ressourcer, af hvilke vi er i bedre kontakt med nogle, end med andre.
Jeg mener, at jo flere af disse former vi anerkender som en del af os, og jo bedre
vi bliver til bevidst at vælge dem, desto flere bliver mulighederne i vores liv.
Det
er min overbevisning, at bag disse sider af os selv er vores autentiske selv. Et
sted de fleste af os kun oplever i korte glimt, når vi f.eks. er helt opslugt af
noget, har store overvældende oplevelser, eller for nogen måske gennem meditation
-
Jeg ser denne 'kerne'
i os som hjemstedet for vores samlede potentiale, og jeg mener, at i jo bedre kontakt
vi er med denne del af os, desto mere ressourcefyldte og autentiske er vi.
Som psykoterapeut
i integrativ og dynamisk psykoterapi tilbyder jeg at hjælpe dig med at sætte mål
og at guide dig på vejen mod dem og at hjælpe dig gennem de forhindringer, du måtte
møde. Jeg stiller et 'rum' til rådighed, hvor du vil blive mødt med åbenhed, ærlighed
og forståelse, et 'rum', hvor du kan være dig selv og udforske, hvad det indebærer.
Jeg har valgt labyrinten som mit symbol eller logo, fordi det er et smukt og gammelt symbol, og samtidig fordi jeg synes labyrinten er et godt billede, på den vej vi ofte må følge i livet for at nå vores mål.
labyrint, (af gr. labyrinthos, af førgræsk opr.), uoverskueligt system af gange, gennem hvilke der som regel kun fører én vej, mens der kan være mange blindveje.
I gulvet i mange europæiske middelalderkirker findes labyrinter af den type, der ingen blindveje har, således at man på vejen til centrum kommer igennem hele labyrinten. Dens symbolske funktion er at udtrykke livsrejsen som forankret i omvejens princip, et billede på livets skæbneside, hvor udfordringen ikke består i at vælge mellem alternativer, men at "danse" med virkeligheden.
De gamle grækere (Aristoteles) mente, at tanker og følelser udsprang fra hjertet,
og vi bruger stadig i vor tid udtryk som 'at lade sig lede af sit hjerte', 'at gøre
noget af et godt hjerte' og knytter egenskaber som kærlighed osv. til hjertet.
Senere
flyttede tankerne dog op i hjernen, og følelserne kan siges at være vores bevidste
tolkning af 'kroppens' reaktioner på forskellige stimuli, indre som ydre.
Den evige kamp
Fra græske myter over biblen, eventyr og Anders And til Star Wars møder vi den, kampen mellem det gode og det onde eller mellem lysets og mørkets kræfter.
Dette tema, som til alle tider har fascineret os så meget, kan også ses som vores indre kamp mellem vores grundlæggende behov og den hæmning der må finde sted for at vi kan fungere i den omgivne kultur.
Pludselig begynder mit hjerte at hamre. Jeg kan mærke det og se det gennem tøjet. Mindst 150 i minuttet. Jeg er panisk bange og tror, min sidste time er kommet. Min hals lukker sig sammen, jeg kan ikke få luft. Jeg kan mærke, at varmen og sveden breder sig ud over hele min krop. Jeg bliver svimmel og fjern, kan vist ikke bevæge mig. Besvimer jeg? Dør jeg? Hjælp...
Når man bliver angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Der
er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst.
Angst er en ubehagelig
følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden
at man ved hvorfor man er angst.
Frygt er derimod en følelse, man får, når man kender
grunden til den og vurderer at der reelt kan ske noget farligt.
Nervøsitet er en følelse
af usikkerhed, mindreværd og angst eller frygt for at man ikke kan leve op til sine
egne eller andres forventninger.
Udtalt angst eller nervøsitet er sygdomme, mens frygt
er en hensigtsmæssig reaktion som skal forhindre at man kommer til skade.
Hvor mange lider af angst?
Ca. 25% af befolkningen, en million danskere, vil på et
tidspunkt i deres liv opleve en sygelig angst. For de fleste vil angsten forsvinde
igen, men for ca. 100.000 vil den udvikle sig til en tilstand, der -
Behandling
Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. Lette former kan behandles med information, rådgivning og støtte. I øvrigt består den primære angstbehandling i psykoterapi. Slår dette ikke til, må behandlingen kombineres med medicin.
En af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandling er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der især består i gradvis at udsætte patienten for de ubehagelige angstprovokerende forhold, for at han/hun derved kan lære at mestre dem. Det er samtidig vigtigt at bearbejde følelser og tanker i relation til angsten.
Fra normalangst til sygelig angst
Alle kan føle angst. Fx når man skal til et vigtigt
møde eller holde en tale ved familiefesten eller for kollegerne. Hvem får da ikke
lidt hjertebanken eller bliver lidt fugtig i håndfladerne? Og hvem har ikke haft
svært ved at falde i søvn eller haft "nervøs mave" før en eksamen?
Det er den normale angst, den såkaldte situationsangst. Den angst, der lægger en dæmper på de fleste af os. Men som også får os til at yde en ekstra indsats, som vi senere er glade for. Livets daglige udfordring. Vi kan også alle føle frygt, når en reel fare truer os, en farlig situation i trafikken fx eller en stor glubsk hund. Det er netop forskellen mellem angst og frygt: Ved frygt er faren synlig og kontant, ved angst er den usynlig og et produkt af vores psyke.
De sygelige angstformer er fobierne, panikangsten og den generaliserede angst, som ofte kræver behandling. Beslægtet hermed er den angst, der fremkaldes eller forstærkes af alkohol, visse lægemidler og misbrugsstoffer. Tit ser man, at mennesker dulmer en uro med alkohol eller beroligende medicin, men i længden kan det være med til at gøre problemet større. Og dermed er vi tæt på depressionen, der ofte udvikler sig i forlængelse af stress og/eller alkoholoverforbrug. Depressionen, der også ofte ledsages af angst, således at det er vanskeligt at sige, hvad der kom først. Depression kan føre til angst, og angst kan føre til depression. Den sværeste form for angst er dog den, der ses ved de egentlige sindssygdomme, specielt skizofreni. Den angst, der er forbundet med svære forfølgelsesforestillinger, er ubeskrivelig. Antipsykotisk medicin er i den sammenhæng en uvurderlig hjælp.
Angst forsat
Ordet stammer fra det indoeuropæiske verbum «angh», som betyder noget i retning af
at «gøre trang» eller «snøre sammen». Det blev længe brugt som billede på en tilstand
af tilsnøring i halsen. Dette stemmer også godt med de kropslige udtryk, som angst
normalt medfører. Foruden et hastigere åndedræt , som ofte kan blive så hurtigt og
dybt, at det (pga. øget kvælstoftilførsel) resulterer i kvælnings-
Oplevelsesmæssigt kan angst beskrives som en mere eller mindre intens ubehagelig
spændings-
Ikke mindst takket være psykoanalysen, og senere de humanistisk-
Trods denne teorimangfoldighed synes alle følelser -
Angst som svar på en livssituation
For angsten synes det grundlæggende ønske (projekt) at kunne afledes af følgende forhold:
1. Angst er en reaktion på fare. Dersom en person siger, at han har været i en faresituation
uden at blive angst, må vi -
2. Vi ønsker altid at undgå farer. Undtagelser fra denne påstand kan normalt forklares gennem henvisning til at personen frivilligt udsatte sig for fare (f.eks. ved at krydse fjendens linier) for derved at undgå en anden og større fare (f.eks. tanken om at blive betragtet som fej, som er uudholdelig for vedkommende).
3. En fare er enhver størrelse eller hændelse som (bevidst eller ubevidst) opfattes som enten stærkt smertefuldt eller som en trussel om skade, eventuel ødelæggelse, af personens fysiske og/eller psykiske jeg (eksistens, helhed).
Af punkt 2 og 3 følger så det grundlæggende projekt i al angst:
Vi ønsker altid at undgå enhver størrelse eller hændelse som (bevidst eller ubevidst) opfattes som enten stærkt smertefuldt eller som en trussel om skade, eventuel ødelæggelse, af vores fysiske og/eller psykiske jeg (eksistens, helhed).
Angst kan således defineres som den følelse en person har, når han vurderer sin livssituation
sådan, at der foreligger noget som truer med at forhindre ham i at gå gennem tilværelsen
fri for intens smerte eller for skade på -
En person som ønsker at undgå en operation, som han tror kan medføre døden, vil således opleve intens angst hvis han samtidig opfatter situationen sådan, at han må underkaste sig denne operation.
Der ligger i selve angstbegrebet, at angst altid er et forsøg på at undgå noget, og derfor er en flugtfølelse. Sindsbevægelse indebærer derimod et forsøg på at nærme sig noget, og er derfor en kampfølelse. Psykologer med en biologisk orientering har da ofte understreget, at de kropslige reaktionsmønstre som ledsager angst, synes at have en flugtforberedende karakter, mens de som ledsager vrede, har en kampforberedende karakter.
I dette angstbegreb ligger der, at angst altid er angst for noget, at al angst har
en (oplevet som farlig) «genstand». Det er almindelig kendt, at der er stor variation
i, hvad der kan medføre angst, og at det indenfor visse biologiske grænser synes
umuligt at nå frem til nogen almengyldige «love» på dette felt. De faktorer som bestemmer
hvad man er angst for, er mangfoldige. Det drejer sig bl.a. om alder, det udviklingstrin
man befinder sig på i erkendelses-
Forskellige former for angst
Angst inddeles ofte efter, hvad det er man er angst for -
Realangst er «ydre» angst, dvs. angst for en ydre, objektiv fare og identisk med det, som normalt kaldes frygt. Neurotisk angst er en irrationel form for «indre angst», knyttet til størrelser som ønsker, fantasier og tanker, som netop fordi de er forbundet med angst, ofte kan være ukendte («glemte») for individet selv.
Neurotisk angst inddeles ofte yderligere i en specifik og ikke-
Skellet mellem realangst og neurotisk angst er tvivlsom af to grunde:
For det første fordi en «objektiv» fare kun kan ses i forhold til en given gruppe mennesker med en vis viden: «Objektive» farer er sådanne størrelser og hændelser, som de fleste mennesker vil mene repræsenterer indirekte eller direkte trusler om skade, eventuel ødelæggelse af en persons fysiske og/eller psykiske jeg. Hvad de fleste mener er farligt, er imidlertid uden betydning, når det handler om at forstå den enkelte persons angstoplevelser. Begrebet «objektiv» fare skjuler derfor, at det er de subjektive eller oplevede farer, som er interessante ifbm. angst. Enhver angst er forståelig og derfor logisk, når vi kender personens tolkning af den situation, han befinder sig i, hans øvrige trosforestillinger og hvordan disse er blevet lært.
For det andet fordi en indre fare ikke kan bestemmes uafhængigt af en ydre fare,
og omvendt -
Angst og frygt
Til trods for at ordene «angst» og «frygt» ofte bruges synonymt, synes der alligevel
at være en vis forskel mellem frygt og angst i dagligsproget. Forskellen mellem realangst
og neurotisk angst svarer kun delvis til denne forskel. Hvis faren er konkret -
I daglig tale er stress et populært ord, der bruges ukritisk om alt fra travlhed til sygdom. Men stress er hverken almindelig travlhed eller udtryk for sygdom. Alarmtilstanden ’stress’ er derimod en almindelig og sund reaktion på uventede hændelser eller store krav. Det er alene, hvis du ikke er i stand til at løse den opgave, du står overfor,– eller hvis tilstanden bliver permanent, at stressen bliver negativ og kan skade dit helbred.
I følge en definition af begrebet ’stress’, er der mulighed for, at personen, der udsættes for en stresspåvirkning enten reagerer positivt via ’mestring’ eller negativt via en tilstand af hjælpeløshed eller håbløshed.
Begge de sidstnævnte kan medføre somatiske sygdomme.
Ethvert menneske reagerer forskelligt på de krav, der stilles til os på arbejdspladsen eller privat. Som ved alle andre indtryk, vurderer og bearbejder hjernen også de krav, som vi dagligt stilles overfor på jobbet.
Alt efter hvilke erfaringer, personen bærer med sig fra tidligere, kan hjernens kognitive fortolkning af situationen føre til tre forskellige opfattelser, der hver er forbundet med forskellige psykiske og fysiske reaktioner
1. Dette kan jeg klare – også kaldet mestring – dvs. positive forventninger om, at jeg har en strategi, som vil give mig positive resultater.
2. Hjælpeløshed – dvs. her har jeg ingen forventninger – for jeg kender ikke resultatet
af min strategi.
3. Håbløshed – dvs. negative forventninger – uanset hvad jeg gør, vil der komme et negativt resultat.
Når en klient fortæller mig, at han eller hun lider af stress, prøver jeg først at få afklaret om klienten ”bare” føler sig fortravlet, har svært ved at overskue sin livssituation, eller om han eller hun har været stresset så længe, at det er begyndt, at gå ud over evnen til at fungere i dagligdagen og måske også gå ud over helbredet.
I første tilfælde er en mulig tilgang, at kigge på hvilke ting, som konkret fylder i hverdagen eller livet og hvordan klienten oplever disse ting. Tit er det ikke det vi oplever i sig selv som stresser os, men vores indre tolkning af det.
F.eks. kan en langsom forankørende i trafikken, på trods af god tid og en reel forsinkelse på et par minutter, virke stressende på mange.
I det andet tilfælde er situationen selvfølgelig noget mere alvorlig. Her vil den umiddelbare tilgang være en kraftig nedgearing, i alvorlige tilfælde fuldstændig ro, og at bibringe klienten følelsen og forståelsen af, at det er nødvendigt og tilladeligt. Samtidig skal der arbejdes med evnen til at være i nuet. Efterhånden vil kræfterne bygges op igen.
Ubehandlet stress kan ende i en depression.
En af de mest givende og måske også en af de sværeste oplevelser i livet.
For nogen skal der mange forsøg til, før de finder den rigtige og det ”fungerer”.
Andre deler det meste af et liv med det samme menneske.
Andre igen vælger at leve alene.
Hvad er et vellykket parforhold for dig?
Hvad skal man kunne sammen?
Hvad skal man dele?
Hvad skal det indeholde?
Hvad skal det give dig?
Hvor længe skal det vare?
Når et par opsøger mig med problemer i parforholdet, vil det typisk være deres indbyrdes kommunikation jeg først koncentrerer mig om.
Er parret i stand til at kommunikere indbyrdes på en åben og ligeværdig måde?
Er de i stand til at give udtryk for behov og følelser til hinanden på en ikke kritiserende måde?
Ofte vil hjælp til en bedre kommunikation løse mange problemer.
Efterfølgende kan vi, hvis behovet er der, undersøge om andre har indflydelse på parforholdet. Det kan f.eks. være børn, forældre eller tidligere partnere. Eller om gamle og uafsluttede temaer udspiller sig i parforholdet.
Kan vi, dybest set, kræve noget af vores partner?
Eller må vi udtrykke vores behov og så lade det være op til partneren, om hun/han ønsker at hjælpe med at opfylde dem?
Hvis jeg dybest set føler mig som guds gave til det modsatte køn, vil jeg formentlig ikke bruge meget tid på at føle jalousi.
Skulle jeg opleve at blive svigtet, må det jo være min partner, der er noget galt med.
Føler jeg derimod, at de fleste andre er bedre, flottere og mere værd en jeg selv, kan det jo kun være et spørgsmål om tid, før jeg vil blive svigtet til fordel for en anden.
Jalousi er formentlig oprindeligt en adfærd som, for en hans vedkommende, skal søge at forhindre at hannen kommer til at bruge kræfter på at ”forsørge” en anden hans unger, andre bejlere jages på porten. For hunnens vedkommende er det måske mere et spørgsmål om ikke at miste hannens interesse og dermed beskyttelse og hjælp til at skaffe føde.
Meget tyder også på, at vi i vores liv, og måske specielt i vores opvækst, udvikler vores evne til at knytte os til andre mennesker.
Jalousi kan selvfølgelig være begrundet.
Hvis man f.eks. har aftalt visse spilleregler for parforholdet, med sin partner, og man oplever at partneren ikke overholder dem, kan der opstå mistillid og jalousi.
Det er når jalousien savner hold i virkeligheden, men skyldes forestillinger og fantasier uden noget egentlig grundlag, eller når der er ubalance i hvad man vil tillade sin partner og sig selv, at den bliver et problem.
Jeg tror, at jalousi handler om hvorvidt man har en grundlæggende tillid til verden, til at man får det man vil have. Man kan se det som en slags manglende selvværd, en manglende tro på, at man er den andens kærlighed værdig, hvorfor man frygter at kærligheden må blive givet til en anden som mere fortjener den.
At hjælpe en klient, som har problemer med jalousi, vil ofte indebære træning i at styre tankerne væk fra de destruktive fantasier og i at kunne rumme de følelser som bliver udtrykt gennem jalousien, samt et mere grundlæggende arbejde med selvværd.
Overvægt kan have mange årsager lige fra forskellige somatiske eller fysiske lidelser over genetisk disposition til mere psykisk betinget overspisning og manglende viden om ernæring.
Men fælles for alle årsager er, at det har en betydning hvad vi vælger at spise.
Jeg bruger med vilje ordet ”vælger” fordi det har en central betydning for min opfattelse af overvægtsproblematikken.
Jeg mener, at overvægt, i langt de fleste tilfælde, drejer sig om manglende evne til bevidst at vælge, hvad man spiser.
Vi mennesker mærker hele tiden noget. Hvad enten vi mærker vores krops indre funktioner eller udefra kommende påvirkninger.
Det vi mærker tolker vi, sætter vi i system og kalder følelser. Når vi f.eks. mærker en bestemt fornemmelse i maven siger vi, at vi føler sult.
Det der adskiller os, fra i hvert fald visse dyrearter, er det vi kalder bevidsthed.
Bevidstheden gør os i stand til at vide, at vi er til, at vi er sultne, og i bedste fald giver den os mulighed for at vælge hvordan og om vi vil reagere på vores følelser.
Som de fleste måske har opdaget, er vi ikke altid, og ikke alle, lige dygtige til at vælge, hvordan vi vil bruge de følelser vi mærker.
Nogle gange overtager noget i os, og vi kan undrende konstatere, at vi er i gang med at gøre det vi egentlig ikke ville.
Eller vi har travlt med at forklare os selv, hvorfor vores egne regler lige netop ikke gælder denne gang.
Men bevidstheden og dermed evnen til at vælge, hvordan vi vil bruge vores følelser og os selv, kan trænes.
F.eks. gennem psykoterapi.
Psykoterapeutforeningens definition af psykoterapi
Psykoterapi er en behandling, der består af regelmæssige samtaler hos en uddannet psykoterapeut gennem kortere eller længere tid, fra nogle uger op til flere år. Psykoterapi kan ses som en samarbejdsrelation mellem to parter, klienten og terapeuten. Begge deltager i arbejdet, men klienten/patienten er hovedpersonen, den person om hvis livssituation det terapeutiske arbejde drejer sig.
Terapiens rammer aftales normalt på forhånd, således at mål, tidsperspektiv, mødested og pris er fastlagte fra starten, men naturligvis om nødvendigt kan justeres efter fælles overenskomst.
Psykoterapi er en videnskabeligt baseret psykologisk behandlingsmetode. Oprindeligt
blev den udviklet omkring århundredeskiftet -
Med tiden er der opstået forskellige psykoterapeutiske retninger, hvoraf de vigtigste overordnede hovedretninger (referencerammer) er den psykoanalytiske/psykodynamiske, den eksistentialistiske/humanistiske, den systemiske/strukturelle og den kognitive/adfærdsterapeutiske.
Efterhånden blev der også udviklet flere metoder (værktøjer) inden for de forskellige psykoterapeutiske retninger: Kropsterapi, oplevelsesorienteret terapi, jungiansk analyse, familieterapi af forskellige retninger, drømmeanalyse, gestaltterapi, tegneterapi, hypnoterapi, åndedrætsterapi, fobitræning, samlivsterapi (sexterapi), musikterapi, transaktionsanalyse m.m. Mange psykoterapeuter har kendskab til flere retninger og metoder.
Man kan gå i psykoterapi som individuel klient, man kan gå i parterapi, deltage i gruppeterapi, eller man kan gå i familieterapi, hvor større eller mindre dele af familien også deltager.
Etikreglerne er til for at sikre klientens interesser
§ 1. Almene bestemmelser
1.1 De etiske regler er bindende for alle medlemmer af foreningen.
1.2 Psykoterapeuten
skal arbejde for at fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed.
Hensynet til og respekten for klienten går forud for psykoterapeutens personlige
interesser.
§ 2. Forhold til klienten
2.1 Tavshedspligt
Psykoterapeuten har, med de undtagelser der følger af lovgivningen,
tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold, erfaret under terapien.
Fremkommer
oplysninger i terapien vedrørende personer under 18 år, der giver grund til at antage,
at pågældende barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever
under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, så har terapeuten
pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets opholdskommune.
2.2 Videregivelse
af oplysninger
At videregive oplysninger kræver samtykke fra klienten, medmindre der
foreligger en udtrykkelig undtagelse.
Samtykke skal foreligge skriftligt og angive
hvilke typer oplysninger, der må videregives til hvem og til hvilket formål.
Samtykket
kan altid tilbagekaldes og bortfalder efter 1 år.
Der kan videregives oplysninger,
såfremt det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet
til den oplysningerne angår.
2.3 Klienten skal oplyses om sin ret til at se udtalelser,
som psykoterapeuten har udfærdiget om klienten.
2.4 Samtykkeregler og vejledning
vedrørende optagelse af terapi til forevisning i TV eller til anden forevisning i
offentlige forsamlinger
1. Samtykke:
a. Samtykkeerklæring fra klienten skal altid
være skriftlig.
b. Samtykkeerklæring kan til enhver tid tilbagekaldes.
c. Samtykkeerklæring
skal indeholde oplysning om formål med forevisning og målgruppe.
2. Vedrørende tilbagekaldelse
af samtykke:
a. Efter optagelse af terapiforløbet har klienten ret til umiddelbart
at tilbagekalde samtykket uden nærmere begrundelse.
b. Klienten har ret til at få
forevist den redigerede udsendelse, inden den programsættes. Efter forevisningen
har klienten ret til at tilbagekalde samtykket uden nærmere begrundelse.
3. Vedrørende
børn og unge:
a. Samtykke fra personer under 18 år må kun modtages med tiltrædelse
af indehaveren af forældremyndigheden, der har samme rettigheder som klienten.
b.
Såfremt barnet tilbagekalder sit samtykke mod indehaveren af forældremyndighedens
ønske, kan optagelsen ikke vises.
c. Såfremt indehaveren af forældremyndigheden ikke
kan tiltræde barnets samtykke, kan optagelsen ikke vises.
d. Såfremt det drejer sig
om optagelse af en familieterapi, hvor en eller flere børn indgår, har hvert enkelt
barn ret til at rådføre sig med en voksen udenfor familiekredsen, såvel før som under
og efter optagelsen. Den offentlige forevisning må først finde sted, efter den voksne
– sammen med barnet – har gennemset den færdigredigerede udsendelse og udtrykkeligt
sagt god for den.
4. Terapeutens forpligtelser.
a. Den terapeut, der medvirker i en
terapi til offentlig forevisning, må sikre sig, at klienten forstår rækkevidden af
sit samtykke, ligesom terapeuten må sikre sig, at forevisningen tjener et lødigt
formål.
b. Indgår der børn i terapien, har terapeuten et særligt ansvar for, at barnets
rettigheder ifølge ovenstående overholdes, samt at sikre, at terapien forløber på
en sådan måde, at barnet ikke udstilles på en krænkende eller respektløs måde.
c.
Det påhviler terapeuten at orientere TV-
2.5
Psykoterapeuten må indskærpe, at deltagerne i gruppeterapi iagttager tavshedspligt.
2.6
Psykoterapeuten må indskærpe, at supervisor og andre deltagere i supervision iagttager
tavshedspligt.
2.7 Opbevaring af journaler, skriftlige aktstykker, bånd etc. skal
foregå forsvarligt med henblik på at forebygge misbrug af materialet.
2.8 Optagelser/fremvisning/afspilning
af lyd-
2.9 Psykoterapeuten må ikke udnytte sin stilling
som terapeut til skade for klienten.
2.10 Seksuel omgang mellem psykoterapeut og
klient må ikke forekomme.
2.11 En forretningsmæssig tilknytning til en klient skal
undgås, hvis den kan risikere at føre til en ikke professionel kontaktform.
2.12
Psykoterapeuten skal henvise klienten til anden behandling, når terapeuten ikke er
kompetent til arbejde med de problemer klienten har.
2.13 Psykoterapeuten skal oplyse
klienten om, hvorvidt det er muligt at få hjælp af det offentlige uden eller med
ringe udgift for klienten.
2.14 Har psykoterapeuten påbegyndt en terapi, er han/hun
ansvarlig for at denne afsluttes på en terapeutisk forsvarlig måde, evt. ved viderehenvisning
til en anden kvalificeret psykoterapeut.
2.15 Ovenstående bestemmelser gælder også
i et terapeutisk lærer/elev forhold.
3.1 Psykoterapeuten
skal vise kollegial respekt og hensynsfuldhed.
3.2 En psykoterapeut, der bliver opmærksom
på, at et medlem af Psykoterapeut Foreningen bryder de etiske regler, har pligt til
at påpege det overfor medlemmet og rette henvendelse til Psykoterapeut Foreningens
etikudvalg.
§ 4. Faglig standard
4.1 Hvis psykoterapeuten har personlige problemer,
der hæmmer vedkommendes arbejde med klienten, skal psykoterapeuten søge hjælp til
at løse problemerne.
4.2 Medlemmer af foreningen forpligter sig til at holde sig
fagligt ajour gennem egenterapi, supervision og deltagelse i faglige kurser.
Forestil dig 3 døre -
Alle 3 bærer et skilt.
På dør 1 og 2 står "lykken er ikke her" og på dør 3 står "lykken er bag dør 1".
Kun et af skiltene er sandt.
Find din lykke (uden at åbne dørene)
Se løsningen længere nede.
Løsning:
Din lykkelige fremtid må være bag dør 2.
Hvis den var bag dør 1, ville både skiltet på dør 2 og 3 være sande.
Hvis den var
bag dør 3, ville både skiltet på dør 1 og 2 være sande.
Men når den er bag dør 2,
er netop kun et skilt sand t-